Mikael Simpson Fanpage

For alle os musikelskere!

Find vej i mørket med en klassisk vågelampe

Posted by on Sep 12, 2017

Nu er det ikke længere udelukkendes Ole Lukøje, der er den foretrukne hjælp, når de kære små skal sove. Vi havde længe været på udkig efter et alternativ til ungernes strømsugende sengelampe, da jeg kom i tanke om de klassiske vågelamper, alle har haft som barn.

Ja, jeg havde i hvert fald en! En fin, men måske ikke så stilet, sag med prinsesser på. Jeg elskede den dengang.

Da netop et stilrent, men funktionelt design (og ikke mindst energibesparelse) er noget, vi ynder at gøre en dyd ud af herhjemme, var det ikke just den bedste plan at rode gemmerne igennem efter min gamle vågelampe. Jeg tror nu heller ikke, den hverken virker eller kan findes nogen steder længere. Der er dog sket en del på den front, siden da. Heldigvis! Vi faldt over vågelamperne fra HAWS, der ikke bare har et mere diskret look (og så absolut er lidt mere yndefulde at have siddende i hjemmets kontakter end Disney-figurer), men netop også er meget energibesvarende.

Haws vågelampe

HAWS er egentlig en vågelampe fuldstændigt som vi kender den. Den sidder i kontakten og lyser hele natten med et behageligt lys, der ikke generer ungernes nattesøvn. Til forskel for almindelige vågelamper er HAWS vågelampen med LED og bruger med sine minimale 0,2 watt derfor næsten ingen strøm. Ikke nok med det, så har vågelampen også en indbygget lyssensor, så lampen selv slukker og tænder, alt afhængigt af hvor meget lys, der er i rummet.

Vi, og ikke mindst børnene, var så begejstrede for den lysegrønne vågelampe, vi fik til deres værelse, at vi erhvervede os en hvid til toilettet også. Ret så praktisk ved de stadige nattetoiletbesøg, jeg i hvert fald ikke kan sige mig helt fri for, skulle jeg hilse og sige! Vågelampe nummer 2 har både min mand og jeg i hvert fald været meget glade for. Det gælder også de to vaser, der med deres plads i gangen ved toilettet, har været i overhængende fare, når man i nattens mulm og mørke har famlet rundt på vej ud på toilettet. Jeg vil anbefale HAWS vågelamperne på det varmeste – de går hverken ud over stil, pengepungen eller elregningen. At Ole Lukøje meget gerne måtte komme forbi de her kanter lidt oftere (og sikre moren og faren i husets nattesøvn) er en hel anden sag.

Read More